Premier League

Arsenal udlåner belgier til PL-konkurrent

Arsenal har skibet 23-årige Albert Sambi Lokonga til Crystal Palace for resten af sæsonen.

Sambi Lokonga udlånes fra Arsenal til Crystal Palace.
Foto: cpfc.co.uk

En midtbanespiller ind og nu en ud – sådan er aftenen indtil videre forløbet i den røde del af Nordlondon.

Arsenal kunne nemlig offentliggøre Jorginho som ny mand i Arsenal-trøjen tidligere tirsdag aften, og nu sender man 23-årige Albert Sambi Lokonga på leje i Crystal Palace. Det skriver Crystal Palace på sin hjemmeside.

Den belgiske midtbanespiller bliver udlånt til Palace på en aftale, der løber sæsonen ud og er dermed stadig ejet af the Gunners.

Lokonga skiftede til Arsenal fra Anderlecht i 2021 og har spillet 39 gange for klubben.

I Arsenal er Lokonga på kontrakt indtil sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P