3F Superligaen

AGF ophæver med belgisk forsvarsspiller

AGF ophæver med Anthony D'Alberto efter halvandet år i klubben. Det skyldes familiære årsager, skriver klubben på deres hjemmeside.

Superligaklubben AGF har ophævet kontrakten med belgiske Anthony D'Alberto, der har været i klubben siden 2021.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

En enkelt plads i start-11’eren i denne sæson var, hvad det kunne blive til for Anthony D’Alberto.

Nu er han fortid i AGF efter klubben og spilleren er blevet enige om at ophæve samarbejdet.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

– Anthonys tid i Aarhus er desværre ikke gået, som både vi og han selv havde håbet på, og da han samtidig har haft et ønske om at komme tættere på sin familie, er vi nået til enighed om at ophæve hans aftale, fortæller AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye.

I denne sæson er det blevet til i alt 12 optrædener for AGF og samlet fik han 37 kampe i den hvide trøje, i løbet af det halvandet år, han var at finde hos klubben på Fredensvang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P