
FC Midtjylland udlejer talent til Norrköping
FC Midtjylland har udlejet 19-årige Victor Lind til den svenske liga resten af kalenderåret.

FC Midtjyllands Victor Lind har scoret til 2-0 i 3F Superligakampen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland på MCH Arena, fredag den 10. september 2021. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
FC Midtjylland udlejer Victor Lind.
Den 19-årige offensiv-spiller skal resten af året spille i den bedste svenske række for IFK Norrköping.
Her kommer Lind til at spille for den tidligere FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm, der i sommer tog over som træner i klubben.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Jeg kender Glen (Riddersholm, red.) fra tidligere, så jeg har talt med ham og hørt mange gode ting om klubben, siger Victor Lind om skiftet.

FC Midtjylland er aktive i transfervinduets sidste dage, hvor man udover at udleje Lind, også kædes sammen med en egyptisk landsholdsspiller. Læs mere om det herover.