
Rodgers om ‘VK’-debut: Han var fremragende
Victor Kristiansen fik de sidste 30 minutter af Leicesters FA Cup-kamp imod Walsall, og Brendan Rodgers er meget tilfreds med danskerens bidrag.

I 63 minutter skulle Victor Kristiansen vente på sin debut.
Den nyindkøbte Leicester-back startede på bænken i FA Cup-kampen mod Walsall, inden han fik de sidste 30 minutter af kampen.
Her gjorde ‘VK’ en god figur, hvor han med mere træfsikkerhed fra Kiernan Dewsbury-Hall kunne have fået sin første assist i den blå trøje. Hans træner, Brendan Rodgers, var også meget tilfreds med sin nyeste dansker:
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Jeg synes, han var fremragende, roser Leicester-træneren.
– Han kom ind og fik sin første optræden. I de 30 minutter kunne man se, hvorfor han kom ind. Han vil angribe, han er aggressiv, han er stærk. Han har god kvalitet, så jeg er glad på hans vegne.

Daniel Iversen startede inde i målet, da Leicester vandt kampen mod Walsall 1-0.