LaLiga

Midtbanejuvel blev matchvinder for Barcelona

Pedris inderside udgjorde forskellen mellem FC Barcelona og Girona, da de to hold mødtes i LaLiga.

Pedri var igen afgørende for FC Barcelona i LaLiga.
Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Pedri startede på bænken, da FC Barcelona besøgte Girona i LaLiga.

På trods af en plads på Xavis bænk, beviste han alligevel, hvorfor han har udviklet sig til at være en af Barcas vigtigste spillere.

Den talentfulde spanier kom på banen, da han efter 26 minutter erstattede en skadet Ousmane Dembele. Den indskiftning gav gevinst et kvarter inde i anden halvleg.

Her fik gæsterne i bedste Barca-stil spillet sig ind i feltet, hvor Girona målmanden fejlbedømte i tværspasning, som i stedet endte for fødderne af Pedri, der stille og roligt kunne sætte en inderside på.

Målet gjorde Pedri til matchvinder, og Barcelona kunne rejse hjem med en 1-0 sejr i kufferten. Andreas Christensen så hele kampen fra bænken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P