3F Superligaen

Medie: Brøndby tæt på Maxsø-erstatning

Brøndby er angiveligt ikke langt fra at hente forsvarspilleren Rasmus Lauritsen hjem til Danmark som erstatning for Andreas Maxsø.

Rasmus Lauritsen kan være på vej til Brøndby. Tidligere har han spillet Europa League imod Tottenham.
Antonio Bronic/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Brøndby har angiveligt en Andreas Maxsø erstatning klar.

Den nu tidligere Brøndby-stopper forlader vestegnen til fordel for Colorado Rapids i USA, og han efterlader et hul i det centrale forsvar.

Det har klubben dog muligvis fundet en løsning på. Ifølge Ekstra Bladet er klubben nemlig ikke langt fra at hente danske Rasmus Lauritsen ind som afløser.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Lauritsen har de seneste to sæsoner spillet for den kroatiske storklub Dinamo Zagreb, efter han tidligere har spillet for henholdsvis FC Midtjylland og Vejle.

Ifølge Ekstra Bladet har Brøndby budt 18,5 millioner kroner inklusiv eventuelle bonusser for forsvarspilleren.

Dinamos bestyrelse skulle ikke have godkendt buddet endnu, men det forventes, at handlen snart falder på plads.

26-årige Lauritsen har kæmpet med fast spilletid i Kroatien, hvorfor det nu ser ud til, at han vender hjem.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P