Medie: Kun underskriften mangler – Brøndby-back består lægetjek i AGF
Ifølge Ekstra Bladet har Brøndby-backen Peter Bjur nu bestået sit lægetjek i AGF og er dermed kun en underskrift fra at kunne kalde sig AGF-spiller.
Meget tyder på, at AGF snart bliver en forsvarsspiller rigere.
B.T. meldte torsdag, at Brøndbys venstreback Peter Bjur var på blokken i AGF, og at østjyderne tilmed havde sendt et bud på danskeren Brøndbys vej.
Nu mener Ekstra Bladet at vide, at den 22-årige dansker har bestået sit lægetjek hos aarhusianerne, og han mangler dermed kun at skrive under på kontrakten for at kunne kalde sig AGF-spiller.
Venstrebacken har med sine blot fire kampe i indeværende sæson set mere med fra bænken end fra grønsværen i denne sæson.
Dermed giver det også mening, at han nu formentlig søger nye græsgange i håbet om mere spilletid hos de østjyske Superliga-konkurrenter.
Bjur har desuden blot et halvt år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, og vil klubben fra Vestegnen have penge for danskeren, er det altså med at få ham skudt afsted, inden han til sommer kan smutte gratis.
Medie: AGF byder på Brøndby-spillerInden forårssæsonens begyndelse ligger AGF på ligaens ottendeplads med et enkelt point mere end Brøndby, som indleder forårssæsonen som nummer ti i Superligaen.