Undgik fadæse: Stortalent fik FCK tilbage på sporet i testkamp
Efter at have været ned med 0-1 ved pausen, fik F.C. København hevet sejren i land.
F.C. København var nede med 0-1 ved pausen, men med 10 indskiftninger lykkedes det at hive en 4-1-sejr over Hvidovre IF i land.
Første halvlegs enlige scoring faldt i det 24. minut, hvor Hvidovres Tobias Thomsen sluttede en kontra for det undertippede 1. divisionsmandskab.
Trods flere store chancer til særligt Hvidovre, sluttede første halvleg med 0-1 til gæsterne.
FCK skiftede 10 mand i pausen, og de nye spillere på banen talte blandt andre navne som Roony Bardghji, Lukas Lerager, Diogo Goncalves og Hákon Haraldsson.
Særligt sidstnævnte fik sat sit præg på anden halvleg. Efter flot forarbejde af Elias Jehlert, udlignede Hákon Haraldsson således i det 57. minut.
Allerede fem minutter senere kom den unge islænding på måltavlen igen, da Lukas Lerager sendte ham i dybden, hvorefter han fik vippet bolden over den sidste skanse i Hvidovre-målet.
Efter 70 minutters spil var Lukas Lerager denne gang i målmagerens rolle, da Diogo Goncalves fandt frem til FCK-midtbanen i Hvidovres felt, hvorfra Lukas Lerager resolut sendte bolden op i målhjørnet til 3-1.
Medie: FCK har afvist gigantisk bud på ung kometI kampens sidste minutter kunne FCK’s portugisiske nyindkøb så notere sig for sit første mål i FCK-trøjen, da han eksekverede et straffespark til slutresultatet 4-1.
Dermed vandt F.C. København over Hvidovre med samme cifre, som Brøndby IF gjorde det søndag.
FCK spiller sin næste testkamp allerede mandag den 30. juni mod AGF, inden turen går til Portugal, hvor vinterens træningslejr finder sted.