
Medie: F.C. Københavns VK-drømmeafløser afviser
F.C. København skulle angiveligt have fundet en afløser til Victor Kristiansen på venstrebacken. Problemet er bare, at han ikke er interesseret i et skifte.

Det er ikke mere end fem dage siden, at F.C. København måtte vinke farvel til Victor Kristiansen, som skiftede til Premier League-klubben Leicester.
Det har angiveligt fået FCK og klubben sportsdirektør, Peter Christiansen, til at se sig om efter en mulig forstærkning på ventreback-positionen.
Og det skulle man egentlig også skulle have fundet. Således kunne B.T. tidligere fortælle, at hovedstadsklubben havde et godt øje til den spanske ungdomslandsholds- og Valencia-spiller, Jesus Vazquez. Der er bare et problem…
Ekstra Bladet, som kalder spanieren for drømmeafløseren for Victor Kristiansen, kan nemlig onsdag berette, at Jesus Vazquez angiveligt slet ikke skulle være interesseret i et skifte til F.C. København.
I stedet ser det efter sigende ud til, at den 20-årige ventreback skal udlejes til en anden klub i Spanien.
F.C. København har i forvejen Christian Sørensen, der kan bestride ventrebacken. Samtidig kan også Elias Jelert dække ind på positionen. Alligevel skulle FCK ifølge Ekstra Bladet have øjnene rettet mod markedet i forhold til venstreback-positionen.

Jesus Vazquez, som udelukkende har spillet i Valencia, står noteret for 24 førsteholdskampe i klubben. Samtidig har han også repræsenteret diverse spanske ungdomslandshold, hvor han står noteret for i alt 16 kampe.
Jesus Vazquez er fortsat på kontrakt i Valencia frem til sommeren 2025.