3F Superligaen

FCK-chef om nyindkøb: Han har set god ud

F.C. København har i vinterens transfervindue forstærket sig med Diogo Gonçalves i Benfica. Den 25-årige portugiser har fået en fin start i klubben, siger cheftræner Jacob Neestrup.

Jacob Neestrup mener, hans nye portugiser i FCK har fået en god start i klubben.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

F.C. Københavns nye portugisiske kantspiller har fået en fin start i hovedstaden.

Efter knap tre uger i sin nye klub, har Diogo Gonçalves fået gjort et godt indtryk til træning og i kamp.

Det melder F.C. Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, til klubbens hjemmeside.

– Diogo er faldet fint ind. Jeg tror, det var godt, vi fik ham tidligt i vinduet, og han har set god ud fra dag 1 set ud fra de forudsætninger, der er, når man kommer som ny spiller. Men han har været her snart tre uger, og det hjælper selvfølgelig til hans fordel, siger FCK-cheftræneren og fortsætter:

– Jeg synes også i kampen mod Leverkusen (træningskamp 15. januar, red.), at det var fornuftigt både defensivt og offensivt, og at han forstår forholdsvis hurtigt de ting, vi gerne vil som kollektiv. Så jeg synes egentlig, Diogo har fået den start, som vi havde håbet på. Og vi håber selvfølgelig på, at han kan tage et skridt eller to mere, før Superligaen går i gang i Silkeborg.

Medie: Så meget kan FCK ende med at smide for Gonçalves

25-årige Gonçalves skiftede til F.C. København fra Benfica 5. januar efter 98 kampe og tre mål for portugiserne. Første kamp i foråret i Superligaen er 19. februar ude mod Silkeborg IF. Der er kick off klokken 15.00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P