Grønning på Kreta: Vil score mange mål her
Sebastian Grønning landede sent mandag på Kreta, hvor han fortalte til de fremmødte journalister, at han glæder sig til at score mål for OFI Kreta.
Intet er sikkert endnu, før der er sat en underskrift og alle parterne er blevet enige.
Men meget ser nu alligevel ud til, at Sebastian Grønning snart er fortid i Superligaen og AGF.
Mandag kom det frem, at Grønning er snublende nær et skifte til OFI Kreta, som til dagligt gør sig i den bedste græske fodboldrække. Samtidig kom det frem, at der venter et lægetjek i løbet af tirsdag.
Sent mandag aften er der så kommet billeder og interviews fra Kreta med en glad Sebastian Grønning. Og her tyder alt som sagt på, at et skifte til OFI Kreta nærmest er helt på plads.
– Holdet er rigtig godt. Jeg har set de sidste kampe med OFI, og de spillede godt, og de har jo ikke tabt en kamp i år. Det er en meget konkurrencedygtig liga med rigtig gode hold, og jeg har haft nogle rigtig gode snakke med træner Valdas. Det er hovedårsagerne til, at jeg er kommet hertil, er Grønning citeret for at have sagt til oficrete.gr.
– Min målsætning er at få masser af succes med OFI og score mange mål. Jeg er meget glad her, og jeg kan ikke vente til at møde vores fans på banen. Let’s go OFI!
AGF-forsvarer drømmer om at spille for Manchester CitySebastian Grønning kom til AGF denne sommer som følge af et skuffende ophold i udlandet. Her er det heller ikke blevet til det helt store gennembrud for Grønning, der blot har spillet 181 minutter for klubben fordelt på ni kampe med blot et enkelt mål til følge.