Silkeborg taber sæsonens anden test til Vendsyssel
For anden gang efter vinterpausen var Silkeborg lørdag i aktion, og for anden gang måtte midtjyderne gå fra banen med et 1-2-nederlag.
Foråret er resultatmæssigt ikke blevet indledt, som de kunne have ønsket i Silkeborg.
Superligaens nummer fire tabte lørdag 1-2 til NordicBet Liga-klubben Vendsyssel, som gik til pause med en 0-2-føring på mål af Lukas Jensen Emil Arendrup Nielsen.
Tonni Adamsen reducerede efter en times spil, men flere mål blev det ikke til, og dermed måtte Silkeborg for anden gang på lige så mange dage se sig besejret 1-2.
Torsdag tabte Silkeborg med samme cifre, da Superligaens nummer to, Viborg, gæstede Søhøjlandet. Her var det også Tonni Adamsen, der scorede Silkeborgs enlige mål.