Danskerne dominerer Bundesligaen: Se lørdagens fire dansker-mål
Bundesligaen ruller igen, og lørdag blev der scoret intet mindre end fire danskermål i den bedste tyske række. Se dem alle her.
Dansker-brillen på.
Jesper Lindstrøm, Jonas Wind og Marcus Ingvartsen kom alle tre på måltavlen, da de hver især spillede årets første Bundesliga-kamp – Jonas Wind endda to gange.
Foruden målene kunne Robert Skov notere sig for en assist, samtidig med at Kasper Dolberg fik sin Hoffenheim-debut. Jesper Lindstrøm fik også noteret sig for en assist.
Se målene og få et overblik over lørdagens danske højdepunkter fra tysk fodbold under reklamen
Jesper Lindstrøm til 1-0 i det 22. minut:
Jonas Wind til 2-0 og 3-0:
Marcus Ingvartsen til 1-0 i det 45. minut:
I videoen øverst i artiklen kan du se Kasper Dolberg blive skiftet ind til sin debut for Hoffenheim. Sammen med Robert Skov blev det dog til et 3-1-nederlag mod Frederik Rønnows Union Berlin.
Også Oliver Christensen måtte se sig slået i Bundesligaen denne lørdag, da han sammen med resten af Hertha Berlin tabte med 3-1 ude mod Bochum.