Helenius på første dag i AaB: Det’ min hjemmebane
Nicklas Helenius havde onsdag første arbejdsdag i AaB, og han har aldrig været i tvivl. Aalborg Portland Park er hans hjemmebane.
Nicklas Helenius er ny mand i AaB.
Det står klart, efter det tirsdag kom frem, at Silkeborg og AaB – og ikke mindst Helenius selv – var nået til enighed om en aftale.
Og allerede onsdag var Helenius trukket i AaB-træningstøjet og deltog i sin første træningssession tilbage i Aalborg. Her vekslede han et par ord med campo.dk og satte nogle perspektiver på sit skifte til AaB.
Nicklas Helenius fortæller blandt andet, at han er glad for at være tilbage i klubben, hvor det hele startede. Og han er ikke i tvivl om, hvorvidt AaB er det rigtige klubvalg for ham.
– Det er ikke fordi, at jeg sådan har haft i hovedet altid, at jeg skulle tilbage til AaB en dag.
– Men jeg vil sige, at den gang jeg var så heldig og dygtig at lave hattrick på Aalborg Stadion for Silkeborg – og blev klappet ud, da jeg blev skiftet ud på Aalborg Stadion – der fik jeg en følelse af, at det kunne være fedt en eller anden dag at komme tilbage og blive tiljublet med AaB’s fans i ryggen – altså hvor de er med én ik’.
– Man ved aldrig om muligheden kommer. Men det gjorde den. Og jeg synes, at det var det rigtige for mig nu.
– Den kamp, hvor jeg lavede hattrick på Aalborg Stadion, der siger jeg faktisk inden kampen, at det her… Det er min hjemmebane. Her har jeg så mange gode oplevelser. Jeg var den spiller på banen, der havde lavet flest mål på det stadion.
– Det var den følelse, jeg gik ind med. Og når man kan det, så er det jo et tegn på, at man har haft en god tid i AaB. Og så er det jo her, at jeg har lært at spille fodbold og har fået min opdragelse, siger den høje angriber.
AaB-direktør: Forventer Helenius indtræder som lederskikkelseNicklas Helenius fortæller desuden også, at den omtalte hæmoride har det fint og har trænet fint med i dag på AaBs træningsanlæg, ligesom han også runder temaer som sin fremtid, sin rolle på AaB-holdet, sin lønsituation og om udlandsdrømmen stadig lever.
Alt dette kan du høre mere om i videoen øverst i artiklen.