Tidligere Superliga-komet rygtes til Premier League
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller. Kamaldeen Sulemana tiltrækker sig angiveligt interesse fra den bedste engelske række.
Det har været småt med spilletid for Kamaldeen Sulemana i denne sæson, og derfor ønsker han nu at skifte klub.
Således skriver den normalt velinformerede transferjournalist, Fabrizio Romano.
Den tidligere FC Nordsjælland-spiller skulle angiveligt tiltrække sig interesse fra Premier League, hvor to klubber bliver meldt interesserede.
Der er her tale om Everton og Bournemouth.
Mens Everton skulle undersøge mulighederne for et lån med en købsoption i aftalen, skulle Bournemouth altså også have forhørt sig hos Sulemanas klub, Rennes.
Også i Tyskland er der efter sigende interesse for den 20-årige kantspiller, da Augsburg lurer i kulissen.
Tidligere FCN-spiller var den hurtigste ved VM: Se de hurtigste spillereKamaldeen Sulemana skiftede fra FC Nordsjælland til franske Rennes for et rekordhøjt beløb tilbage i sommeren 2021 – angiveligt omkring 112 millioner kroner.
Hans nuværende aftale med Ligue 1-klubben strækker sig frem til sommeren 2026.