3F Superligaen

AC Horsens forstærker sig med svensker – kan debutere i dag

AC Horsens har i bestræbelserne på at overleve i Superligaen hentet målmanden Samuel Brolin i svenske AIK.

Superligaklubben AC Horsens har i bestræbelserne på at overleve hentet den svenske målmand Samuel Brolin på leje i svenske AIK.
Foto: AC Horsens

AC Horsens møder mandag Hobro i en træningskamp, og det kan blive med en ny mand i målet.

Under alle omstændigheder vil der være et nyt ansigt at finde på Nordstern Arena Horsens mandag eftermiddag, for superligaklubben har netop forstærket sig med svenske Samuel Brolin.

Den 22-årige målmand er hentet til klubben for at skærpe konkurrencen i målet, og samtidig vil den unge svensker kunne gardere, hvis Matej Delac ikke kommer sig over den muskelskade, han pådrog sig sidst i oktober.

– Vi meldte ret tidligt ud efter Matej Delac’ skade, at vi ønskede at hente en målmand ind, så vi ikke kom til at stå i en presset situation, og det er lykkes med tilgangen af Brolin. Matejs genoptræning går som planlagt, men vi ved ikke helt, hvornår han bliver klar til kamp igen, og derfor har vi hentet en dygtig målmand ind, så vi skærper konkurrencen, som vi i øvrigt gør på alle positioner, siger sports- og talentchef Niels Erik Søndergård.

Den unge svensker kommer til den danske Superliga ovenpå en flot sæson i Sverige, hvor han i 29 af 30 kampe vogtede målet for den svenske hovedstadsklub AIK.

Alligevel blev fristelsen for stor, da Brolin fik mulighed for at prøve sig af i den danske Superliga.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Da jeg hørte om muligheden for at spille i Superligaen for AC Horsens var jeg meget interesseret, for klubben har et flot stadion, og jeg får mulighed for at blive en del af en god og hårdtarbejdende gruppe. 

– Det er en fantastisk mulighed for mig, og jeg har allerede fået et godt indtryk, så jeg glæder mig til at komme i gang. Ambitionen er at hjælpe holdet op i top seks og gøre det så godt som muligt i hver eneste kamp. Jeg er en høj målmand, og det hjælper mig i luften, når jeg skal ud at plukke indlæg, og så er jeg en god leder, der taler meget og gerne tager styring, siger Samuel Brolin.

Den 202 centimeter høje svensker har underskrevet en lejeaftale for resten af indeværende sæson i AC Horsens.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P