Premier League

Medie: Kriseramt Premier League-klub har budt på nigeriansk målmaskine

West Ham har angiveligt sendt et bud i retning af franske Lorient, hvor man forsøger at hente 23-årige Terem Moffi.

West Ham har angiveligt budt på Terem Moffi.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

West Ham befinder sig højst overraskende under nedrykningsstregen i Premier League.

Derfor er det langt fra utænkeligt, at London-klubben kommer til at forstærke sig i løbet af transfervinduet denne vinter.

Nu skriver Sky Sports så, at West Ham har sendt et bud afsted mod franske Lorient, i håbet om at kunne forstærke sig i angrebet.

Her løber den 23-årige Terem Moffi rundt, hvor han i denne sæson har scoret mål på samlebånd for Ligue 1’s nummer syv.

Sky Sports skriver videre, at West Ham helt konkret skulle have sendt et bud på 25 millioner pund, svarende til 210 millioner kroner, på den nigerianske angriber. Det er inklusiv præstationsbaserede bonusser.

Highlights: Wolves kravler over stregen efter sejr over West Ham i bundgyser

Terem Moffi har i denne sæson scoret næsten lige så mange mål i Ligue 1, som West Ham har scoret i Premier League.

Således står han noteret for 12 mål i 18 kampe for Lorient i denne sæson, mens West Ham kun har formået at score 15 mål i 19 kampe i Premier League.

Terem Moffi kom til Lorient i 2020, og hans nuværende aftale med den franske klub strækker sig frem til sommeren 2024.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P