Barca udklasserede Real i Super Cup-finalen
FC Barcelona ramte topniveauet imens, da de i sikker stil vandt sæsonens første trofæ over Real Madrid.
FC Barcelona vandt El Classico om sæsonens første trofæ 3-1.
De to ærkerivaler mødtes i Super Cup-finalen, der blev spillet på King Fahd International Stadium i Saudi-Arabien, hvor især catalanerne viste højt niveau.
Efter 33 minutter kom Barca foran, da Robert Lewandowski fandt Gavi i venstre side af feltet, og det unge stjerneskud fejlede ikke, da han udplacerede Thibaut Courtois i målet.
Lige inden pausen kunne Gavi så gengælde tjeneste, da han lagde op til Robert Lewandowskis 2-0 scoring.
I anden halvleg ville Barcelonas andet supertalent Pedri også lege med, da han efter 69 minutter scorede til 3-0, inden Karim Benzema kunne pynte på resultatet med sin reducering til 3-1 for Real Madrid.