
Derby-assist markerer vild milepæl for De Bruyne – kun tidligere Arsenal-kreatør kan være med
Med oplægget til Jack Grealish' 1-0-scoring i dagens Manchester-derby assisterer han sig selv op i selskab, hvor kun én anden spiller kan være med.

Ryan Giggs, Cesc Fabregas, Wayne Rooney og Frank Lampard.
Det er de eneste spillere, der har lavet flere assists end Kevin de Bruyne i Premier Leagues historie.
Lørdag tilføjede Kevin De Bruyne så endnu et oplæg til sin assisttotal, da han lagde op til Jack Grealish’ scoring i Manchester-derbyet. Dermed rundede belgieren en milepæl, som kun en af de ovenstående navne har gjort bedre.
Oplægget til 1-0-scoring var nemlig City-kreatørens tiende i indeværende sæson.
Dermed har Kevin De Bruyne ifølge Opta nu lavet et tocifret antal oplæg i fem forskellige Premier League-sæsoner.Den præstation er der kun én spiller, der har gjort bedre i Premier Leagues historie.
Cesc Fabregas nåede nemlig i sin tid i Premier League, hvor han repræsenterede både Arsenal og Chelsea, at lave ti eller flere assists i seks forskellige Premier League-sæsoner.

I alt har De Bruyne nu lavet 96 oplæg i Premier League og ligger dermed nummer fem på listen over ligaens mest assisterende spillere.
På førstepladsen finder vi Ryan Giggs, som i løbet af sin karriere i Manchester United lagde op til hele 162 scoringer – dog i 444 flere kampe end Kevin De Bruyne i skrivende stund har under bæltet.