Benfica-træner gør status: Tengstedt og Schjelderup er ikke klar
Andreas Schjelderup og Casper Tengstedt må begge væbne sig med tålmodighed, inden de kan få debut i Benfica.
Casper Tengstedt og Andreas Schjelderup blev begge præsenteret som nye Benfica-spillere i ugens løb.
Med prisskilte på angiveligt i omegnen af henholdsvis 60 millioner kroner og 100 millioner kroner, kunne man måske forestille sig, at den portugisiske storklub ville skynde sig af bringe nyindkøbende i spil.
Det er dog ikke tilfældet.
Således fortæller klubbens cheftræner, Roger Schmidt, at de to nyindkøb ikke er i den rette fysiske forfatning.
– Jeg håber, at de kommer til at udvikle sig godt her i Benfica. Det er et stort skridt for dem – at komme fra de skandinaviske ligaer til en stor klub som Benfica. De er meget talentfulde spillere.
– De har haft en pause på seks uger fra tilbage før VM-slutrunden, og de var i gang med opstarten. De er ikke på det bedste niveau rent fysisk.
– De kommer ikke til at være en del af holdet i de næste to til tre uger, siger Roger Schmidt til JM Madeira.
Benfica-træneren fortæller desuden videre, at de to spillere også lige skal “formes” og vende sig til sine nye holdkammerater og spillestilen, samtidig med at de altså også skal arbejde sig frem til et bedre fysisk niveau.
– Det er virkelig krævende at spille for Benfica efter en seks uger lang pause. Det er umuligt. Men i fremtiden har vi tiltro til, at begge spillere vil udvikle sig hurtigt.
Officielt: F.C. København henter offensiv-spiller i BenficaBenfica indtager lige nu førstepladsen i den portugisiske liga.
Storklubbens næste kamp byder et rivalopgør mod Sporting CP.