
Highlights: Villa laver hul til bunden med smal sejr over Leeds
Aston Villa og Leeds tørnede sammen på Villa Park fredag aften, hvor hjemmeholdet kom hurtigt fra start og tog sejren.

Villa Park dannede fredag aften ramme om opgøret mellem Aston Villa og Leeds. Rasmus Nissen Kristensen startede kampen på bænken og kunne efter få minutter se Leon Bailey sparke hjemmeholdet i front.
Efter pausen var Leeds som forvandlet, og Aston Villa blev presset tilbage. Med godt en times fodbold spillet lykkedes det dog hjemmeholdet at udbygge til 2-0, da Emiliano Buendia var hurtig over riposten og headede den i mål.
Ti minutter før tid fik Leeds igen skabt spænding om resultatet, da Patrick Bamford reducerede til 2-1. Det blev dog forgæves, da Aston Villa formåede at forsvare føringen hjem. Dermed har Birmingham-mandskabet nu 10 point ned til nedrykningsstregen.
Aston Villa 1-0 Leeds (Leon Bailey, 3′)
Aston Villa 2-0 Leeds (Emiliano Buendia, 64′)
Aston Villa 2-1 Leeds (Patrick Bamford, 83′)