FCN sender dansk talent til Serie A
Torsdag solgte FC Nordsjælland sin største profil Andreas Schjelderup til Benfica. Fredag sender klubben endnu en ung angriber til en europæisk topliga.
Torsdag sagde FC Nordsjælland farvel til topscoreren Schjelderup, der er skiftet til SL Benfica.
Fredag kan klubben så sige arrivederci til endnu en ung angriber, da Marco Bruhn har skrevet under med Serie A-klubben U.S. Lecce.
Det oplyser den italienske klub på sin hjemmeside.
Den 18-årige angriber har endnu ikke fået sin debut på førsteholdet i FC Nordsjælland, hvor han i stedet har slået sine folder på klubbens U19-hold.
Her er det i alt blevet til 29 kampe med syv mål og tre assists til følge. Denne sæson har budt på fem kampe og to mål.
Schjelderup: Har fået det ud af FCN jeg villeDer er ikke i første omgang tiltænkt Marco Bruhn en plads på førsteholdet, og han skal efter planen træne og spille med klubbens Primavera-hold.