Avis: Brøndby-angriber kan være på vej væk
Brøndby IF's offensivprofil kan snart være fortid på vestegnen, da hans tidligere klub skulle være interesseret i hente ham hjem.
Simon Hedlund kan snart være fortid i Brøndby IF.
Den 29-årige offensivspiller skulle nemlig være på blokken i sin tidligere klub Elfsborg.
Det erfarer svenske Aftonbladet, der melder, at kontakten er ‘højaktuel’.
Simon Hedlund har udløb på sin kontrakt med Brøndby IF til sommer, og det står derfor svenskeren frit at forhandle om et transferfrit skifte gældende fra udløbet.
Avis: Premier League-klubber lurer på HermansenDet var netop i Elfsborg, Hedlund slog igennem, inden han i 2016 forlod Allsvenskan og skiftede til tyske Union Berlin. Herfra gik turen i 2019 til Brøndby, som han i alt har spillet 147 kampe for.
I denne sæson er det blevet til 14 kampe, to mål og to assists for de blå-gule for Simon Hedlund, der også har to A-landskampe for Sverige på CV’et.
Brøndby-profil om ny træner: Dette kan gøre os rigtig stærkeMed eller uden Simon Hedlund tager Brøndby IF hul på forårssæsonen den 19. februar, hvor AC Horsens kommer på besøg på Brøndby Stadion.