VM 2026

Messi med ved næste VM? Landstræner tror på sin guldfugl

Selvom Lionel Messi har rundet de 35 år, er det ikke sikkert den argentinske verdensstjerne har spillet sit sidste VM. I hvert fald ikke, hvis man spørger hans landstræner.

Lionel Messi, Kylian Mbappé og Karim Benzema nomineret til at vinde bedste spiller i verden. FIFA the best
Foto: REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo.

Missionen lykkedes.

Lionel Messi kunne endelig løfte VM-trofæet som anfører for Argentina i Qatar og ikke et øje var tørt.

Men det er ikke sikkert, der med triumfen blev sat punktum for Messis deltagelse ved VM. Argentinas landstræner, Lionel Scaloni, tror nemlig på sin talisman ved VM i 2026.

– Jeg tror, Messi vil være der (ved VM i 2026, red.). Det er alt sammen op til ham, hvad han vil – om han føler sig fit, siger Scaloni ifølge AS i et radio-interview med spanske Radio Calvia og fortsætter:

– Døren vil altid være åben for ham. Han er glad inde på banen, og for os vil det være skønt at have ham med.

Lionel Messi har ikke indstillet sin landsholdskarriere ovenpå VM-triumfen. Men om Paris Saint-Germain-stjernen er med, når det går løs i 2026 i USA, Canada og Mexico, må tiden vise.

Medie: Messi får lønforhøjelse med ny PSG-kontrakt

Til den tid vil Lionel Messi være 38 år. Da offensivprofilen har fødselsdag den 24. juni, kan han fylde 39 år under VM 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P