Medie: Tidligere PL-stjerne færdig i Chelsea
Graham Potters mandskab har ikke haft nemt ved at score mål denne sæson. Det kan betyde, at Pierre-Emerick Aubameyang er færdig i Chelsea.
Tre mål i 15 kampe.
Det er facit for Pierre-Emerick Aubameyang efter fem måneder med Chelsea-trøjen trukket over hovedet.
Noget, der i Graham Potters hoved virker til at være dumpet. I hvert fald er den engelske managers velvillighed til at benytte angriberen fra Gabon blevet mindre og mindre.
Senest eksemplificeret, da Aubameyang blev skiftet både ind og ud i samme kamp, da Chelsea tabte med 0-1 til Manchester City.
Derfor skulle tålmodigheden med angriberen nu være løbet op, og Chelsea leder efter en måde at afskibe ham på. Det mener det engelske medie Express at vide.
Mediet erfarer, at Chelsea forsøger at finde en ny klub til Aubameyang allerede denne vinter, men at det kan blive besværliggjort at spillerens lønkrav.
Journalist: Nu sker det – Chelsea henter offensiv-stjerneDen gabonesiske angriber havde en noget mere succesfuld tid i den nordlige del af London, da han tørnede ud for rivalerne Arsenal. Dengang scorede han 92 mål i 163 kampe for The Gunners.