Medie: Nyrige Newcastle vil snyde Chelsea og Barcelona – tilbyder kæmpeløn til tysk supertalent
Newcastle har angiveligt tilbudt Youssoufa Moukoko en kæmpe løn, i et forsøg på at snuppe den 18-årige angriber inden Chelsea og FC Barcelona gør det.
18 år og med mulighed for at tjene lidt mere end 1,2 millioner kroner om ugen.
Det må være svært at forholde sig til, men det skulle nu en gang være tilfældet for Dortmunds Youssoufa Moukoko.
Således skriver Evening Standard, at Newcastle har tilbudt den 18-årige angriber den flotte løn på mere end en million kroner om ugen.
Den unge tysker, der blev blandt de yngste i VM-historien, da han i Qatar repræsenterede de tyske landshold, har kontraktudløb med Dortmund denne sommer.
Derfor må han nu også frit forhandle med andre klubber, og det skulle Newcastle altså være i færd med at udnytte.
Lykkes det Newcastle med at hente den unge angriber, har de altså formået at slå angivelige bejlere som Chelsea og FC Barcelona, der begge skulle have Youssoufa Moukoko på ønskelisten.
Journalist: Nu sker det – Chelsea henter offensiv-stjerneYoussoufa Moukoko kom til Dortmunds ungdomsafdeling tilbage i 2017, hvor han hurtigt fik omverdenens opmærksomhed med sine utallige mål for klubbens ungdomshold.
Sidenhen er han blevet hevet op i førsteholdstruppen, og trods sine blot 18 år står han noteret for i alt 11 mål i 59 kampe for Dortmunds førstehold.
I denne sæson er det blevet til seks mål og fire assists i 14 kampe i Bundesligaen for Youssoufa Moukoko.