Guardiola hylder Bale: Fantastisk spiller – nu bliver han en fantastisk golfspiller
Pep Guardiola har mange pæne ting at sige om Gareth Bale og spår ham en flot fremtid i en anden sportsgren.
Gareth Bale annoncerede i går, at han stopper karrieren som professionel fodboldspiller.
Med fortid i både Tottenham og Real Madrid samt fem Champions League-trofæer på CV’et kunne Bale slutte en succesfuld karriere i sin nuværende klub Los Angeles FC.
En karriere, der heller ikke er gået ubemærket hen hos Manchester City-manager, Pep Guardiola. Guardiola hylder Bale for sin karriere og spår ham i øvrigt en flot fremtid i en helt anden sportsgren.
– Hvilken spiller. Fantastisk spiller, som vandt en masse ting. Han repræsenterede Wales med mere end 100 kampe. Nu bliver han en fantastisk golfspiller, siger Guardiola om Bale på et pressemøde.
Kommentaren knytter sig til et banner, som Gareth Bale og hans walisiske holdkammerater brugte til at fejre landets kvalifikation til EM 2020.
På banneret stod der “Wales. Golf. Madrid. In that order.”, og det blev senere hen til en slagsang for de walisiske fans.
Efter Bales karrierestop: Vi blev overraskede – men så forstod viBanneret skabte utilfredshed blandt Real Madrid-fans, da mange læste det som om, at Bale ikke prioriterede klubben højt nok.
I Real Madrid nåede Gareth Bale at spille 258 kampe og scorede 106 mål for Los Blancos.