
Barca slider sig til tre point mod Atletico i intenst topbrag
I et hårdtspillet topbrag i LaLiga trak FC Barcelona det længste strå på udebane mod Atletico Madrid.

Søndag aften dannede Wanda Metropolitano ramme om braget mellem Atletico Madrid og ligaens førerhold fra FC Barcelona.
Her blev Ousmane Dembélé matchvinder med sin scoring til 0-1 efter 22 minutter på et flot oplæg af Gavi. På trods af flere store chancer til især hjemmeholdet, blev der ikke scoret yderligere.
I kampens døende minutter blev både Stefan Savic og Ferran Torres udvist, da der i en intens nærkamp blev både revet i håret, skubbet og slået ud efter hinanden.
Med aftenens resultat skaber FC Barcelona luft til rivalerne fra Real Madrid øverst i LaLiga, mens Atletico Madrid fortsat ligger nummer fem.
Andreas Christensen spillede alle 90 minutter for FC Barcelona, og han kan sammen med resten af holdet glæde sig over et clean sheet.