
Officielt: Southampton henter kroatisk landsholdsspiller
Southampton bekræfter fredag aften, at man henter Mislav Oršić fra Dinamo Zagreb.

Southampton mangler scoringer, hvis de skal undgå nedrykning.
Det har de formentlig fundet i vinterens første signing.
Kroatiske Mislav Oršić er nemlig fredag blevet præsenteret som ny mand i klubben. Den 30-årige offensiv ankommer fra Dinamo Zagreb.
Den lynhurtige kantspiller har præsteret på højt niveau i den bedste kroatiske række de sidste fem sæsoner.
Nu står han overfor en tilværelse af en helt anden kaliber i Premier League, men Oršić er ikke helt uvant med engelske modstandere.

I foråret 2021 tog Oršić egenhændig fat i et Europa League-opgør mod Tottenham, hvor kroaten leverede et vaske ægte hattrick, der noget overraskende sendte London-klubben ud af turneringen.
Nu er han så havnet i Southampton på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2025.