Medie: United ude af ræset om portugisisk stjerne
Efter englænderne blev enige med Cristiano Ronaldo om at ophæve kontrakten har de jagtet en ny angriber, men det bliver tilsyneladende ikke Ronaldos landsholdskammerat.
Cristiano Ronaldo ud og João Felix ind.
Sådan har flere medier de seneste uger meldt, men nu har piben måske fået en anden lyd.
Manchester United skulle nemlig have trukket sig fra kampen om den 23-årige Atletico Madrid-stjerne, da de samlede udgifter for at hente ham skulle være for store. Det skriver The Telegraph.
Prisen for at bringe Felix til Old Trafford det næste halve år skulle angiveligt ligge på 110 millioner. Det er mere end dobbelt så meget som Manchester United ønsker at betale for blot at leje ham.
Oven i det kommer lønnen til offensivspilleren som efter sigende ville koste United yderligere 45 millioner. Det er derfor ikke småpenge, og det skulle altså betyde, at De Røde Djævle kigger andre veje, når de skal erstatte Cristiano Ronaldo.
Medie: Ten Hag vil bolstre United-angrebet med fransk VM-spillerForuden United, så skulle både Arsenal og Chelsea også være meget interesserede i at få João Felix i stalden.