Europæisk Fodbold

Lyon henter tidligere Liverpool-stopper… Igen!

Lyon kan se frem til gensyn med en gammel kending, når Dejan Lovren vender tilbage til den franske storby, som han forlod i 2013.

Dejan Lovren fejrer i sin Liverpool-trøje.
Foto: REUTERS/Phil Noble

Dejan Lovren skal igen tørne ud for Lyon. Den kroatiske stopper skifter til det franske efter tre år i Zenit.

Den tidligere Liverpool-stopper har skrevet under på en kontrakt, der strækker sig til sommeren 2025.

– Jeg er meget glad for at vende tilbage til Lyon. Det var klubben, som åbnede dørene til international fodbold for mig, det vil jeg aldrig glemme. Jeg har mange minder her, mange forbindelser også.

– Jeg forlod klubben i 2013 og ærgrede mig, fordi jeg havde følelsen af, at jeg ikke havde vist alt. Nu vil jeg vise til alle, hvilken spiller jeg virkelig er, lyder reaktionen fra Lovren.

Lovren spillede i Lyon fra 2010 til 2013, inden karrieren har bragt ham over Southampton, Liverpool og Zenit St. Petersborg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P