
Kræftramt angriber vendte tilbage til Dortmund mandag
Sebastien Haller er vendt tilbage til Dortmund for første gang, siden han blev diagnosticeret med kræft.

Soccer Football - Champions League - Group C - Besiktas v Ajax Amsterdam - Vodafone Park, Istanbul, Turkey - November 24, 2021 Ajax Amsterdam's Sebastien Haller celebrates scoring their second goal REUTERS/Murad Sezer
Sebastien Haller var tilbage ved Dortmund-træningen for første gang siden sin kræftdiagnose.
Tilbage i september fik Haller diagnosen testikelcancer kort efter skiftet fra Ajax Amsterdam. Mandag var han så at finde i styrkelokalet hos den tyske klub.
Dortmund har selv delt et billede af den store angriber, hvor han ses i fitnessrummet. Sammen med billedet af Haller har Dortmund delt en lille fransk tekst.
– Godt at se dig Seb! Skriver Dortmund på Twitter.
Ifølge Kicker har Haller gennemgået to operationer og kemoterapi som led i behandlingen af testikelkræften.