Premier League

Medie: Tyrkisk storklub jagter Brentford-dansker

Tyrkiske Fenerbache skulle angiveligt lure på danske Mathias Jensen denne vinter.

Mathias Jensen, Brentford, Premier League, Fenerbache.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Fenerbache søger en forstærkning på midtbanen, og skulle i den forbindelse have rettet fokus mod danske Mathias Jensen.

Det skriver det tyrkiske medie A Spor.

Brentford-danskeren har kontraktudløb med Premier League-klubben til sommer, og vil derfor allerede efter midnat kunne tillade sig at forhandle med potentielle nye arbejdsgivere.

Ifølge det tyrkiske medie, har Fenerbache allerede gjort sig de første tilnærmelser i processen.

A Spor oplyser videre, at Mathias Jensen vil blive tilbudt en markant højere løn i Tyrkiet, da Fenerbache i givet fald slipper for at betale en transfersum for tilgangen af danskeren – og dermed kan tilbyde de sparede penge som en del af lønpakken til Mathias Jensen i stedet.

Highlights: Krisen kradser i West Ham – Brentford fortsætter flot stime

Beretningen melder dog intet om, hvorvidt Mathias Jensen selv skulle være interesseret i et skifte eller ej.

Den danske landsholdsspiller kommer i hvert fald ikke til at søge væk grundet manglende spilletid, da han er startet inde i samtlige af Brentfords Premier League-kampe i indeværende sæson.

Samtidig er det værd at nævne, at Brentford har en option på at forlænge aftalen med Mathias Jensen med yderligere et år, og dermed kan forpurre Fenerbaches planer så let som ingenting.

Mathias Jensen kom til Brentford i 2019, og har den 2. januar muligheden for at runde sin kamp nummer 150 for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P