
Kun sket tre gange tidligere: Leicester-skurk skriver sig ind i uheldigt selskab
Med sine to selvmål mod Liverpool fredag aften er Wout Faes nu medlem af en negativ klub.

Wout Faes skulle blot bruge en halvleg på at score to mål – det var dog i den gale ende, hvorfor den belgiske stopper havde stor andel i nederlaget til Liverpool fredag aften.
Det er blot fjerde gang i Premier League-historien, at en spiller scorer to selvmål i samme kamp.
Senest var det Jonathan Walters i 2013, hvor den irske angriber nettede to gange i eget net i en kamp mod Chelsea.
Inden det skal man helt tilbage til 2003 for at finde en dobbelt selvmålsskytte i Premier League. Her var Michael Proctor, der noterede sig for to selvmål i samme kamp.
Sidste skud på stammen er ingen ringere end Liverpool-legenden Jamie Carragher, der med syv selvmål i Premier League også topper listen. I 1999 i en kamp mod Manchester United scorede den engelske stopper to selvmål.
Der er endnu ingen, der har scoret tre selvmål i samme kamp i Premier League.
Du kan se de to lettere komiske selvmål her.