Guardiola: Han er slet ikke på sit bedste endnu
Erling Haaland har erobret Premier League og hele fodboldverden, og onsdag aften blev det til yderligere to scoringer. Men han er slet ikke på sit bedste endnu.
Han bliver ved med at score mål.
Norske Erling Haaland scorede igen onsdag aften to mål, da Manchester City besejrede Leeds med 3-1 på Elland Road.
Dermed lukkede mestrene hullet til Premier Leagues førerhold fra Arsenal, så det kun er på fem point.
Den norske landsholdsspiller er nu oppe på 26 mål i 20 kampe for Manchester City i alle turneringer siden sit sommerskifte fra Dortmund, og han er den hurtigste spiller til at score 20 mål i en Premier League-sæson.
Men han kan stadig blive endnu bedre, forsikrer manager Pep Guardiola.
– Han misser chancer, men tallene er exceptionelle.
– Jeg tror dog stadig ikke, han er på sit bedste. At bevæge sin enorme krop, er ikke let for ham. Jeg har på fornemmelsen, at han ikke er på sit bedste endnu. Det er et spørgsmål om tid. Han er altid en utrolig trussel for modstanderen, lød det fra Guardiola efter opgøret mod Leeds.
Der er fuld rundt i Premier League henover nytåret, hvor Manchester City møder Everton på hjemmebane.