Premier League

Eriksen roser holdkammerat: Selvsikker og skarp

Manchester United har fået gang i Marcus Rashford efter et par svære sæsoner, og det har også danske Christian Eriksen bemærket.

Christian Eriksen roser Marcus Rashford for at være utrolig selvsikker
Foto: Ritzau Scanpix / REUTERS / Phil Noble

Marcus Rashford er for alvor blomstret op under Erik ten Hag.

Den 25-årige engelske landsholdsspiller er igen blevet stamspiller hos United efter Erik ten Hag har overtaget roret i storklubben, og fem mål og tre assist i 15 Premier League-kampe viser en udvikling.

Det er nemlig allerede bedre end hele sidste sæson.

Noget som Rashfords danske holdkammerat, Christian Eriksen, også har bemærket.

– Han er meget selvsikker, lyder det fra Eriksen til klubbens hjemmeside.

– Man kan se i kampene, at han ser skarp ud og virkelig tror på det. Han ser ud som om, han vil skabe noget og score hver gang. Mange spillere vil ikke prøve drible mellem tre modstandere og håbe på, hvad der sker. Men han (Rashford, red.) er i et humør, hvor han kan gøre det.

Christian Eriksen skal sammen med Marcus Rashford på besøg hos Wolverhampton på nytårsaften.

Wolves mod Manchester United spilles klokken 13.30 lørdag eftermiddag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P