International Fodbold

Brasilianske stjerner hylder Pelé efter dødsfald

I kølvandet på Pelés død, tager flere af de nuværende brasilianske stjerner deres afsked med legenden på Instagram.

Richarlison og Neymar tager afsked med Pelé.
Foto: Amanda Perobelli/Reuters/Ritzau Scanpix

Fodboldverdenen bløder torsdag aften.

Den brasilianske legende Pelé er gået bort, og både fans, klubber og spillere verden over sørger over dødsfaldet.

Pelé havde en særligt stor stjerne i sit hjemland, hvor hans legende tilgang til spillet stadig kan spores i spillet i dag. Derfor har flere af de nuværende brasilianske stjerner også taget offentlig afsked med ikonet.

Blandt andet har Brasiliens nuværende største verdensstjerne, Neymar, taget sin afsked på Instagram.

– Inden Pelé var nummer ti bare et nummer. Jeg vil også mene, fodbold bare var en sport. Han ændrede alt. Lavede det om til kunst og underholdning, skriver brasilianeren og fortsætter:

– Fodbold og Brasilien er nået så langt takket være kongen. Han er væk, men hans magi vil bestå.

Pelés familie udtaler sig: Kærlighed, kærlighed og kærlighed. For altid.

Også Neymars landsholdskollega Richarlison siger farvel til ‘kongen’.

– I dag siger fodbolden farvel til det smukkeste kapitel. Manden, der fortryllede verden og ændrede spillets historie for evigt.

– Du er og vil altid være usammenlignelig. Kongen. Tak, og jeg håber Gud modtager dig med åbne arme, skriver Tottenham-angriberen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P