LaLiga

Atletico stryger ind i LaLigas top-3 med sejr over Elche

LaLiga-bolden rullede atter igen efter VM-pausen, da Atletico Madrid på hjemmebane slog Elche.

Med scoringer fra Morata og Felix sejrede Atletico Madrid over Elche.
Foto: Pierre-Philippe Marcou/AFP/Ritzau Scanpix

LaLiga var atter tilbage onsdag aften, da Atletico Madrid slog Elche med 2-0 på hjemmebane.

En vigtig sejr for Diego Simeones mandskab, der med de tre point spillede sig op i LaLigas top-3 og dermed også cementerede Elche yderligere som ligaens bundprop.

Blot 11 dage efter skuffelsen i VM-finalen for Frankrig var Antoine Griezmann med fra start for Atletico, mens også Alvaro Morata og Joao Felix var med fra start.

En kedelig og begivenhedsløs første halvleg sluttede med en gave til Atletico i form af et rødt kort til Elches Ganzalo Verdu, der som sidste mand rev Alvaro Morata ned på kanten af feltet.

Atletico gengældte efter pausen tjenesten efter 53 minutter, da Mario Hermoso på tre minutter rev to gule kort til sig og også måtte tidligt i bad.

Det satte dog gang i kedlerne hos Atletico, der blot tre minutter efter bragte sig i front ved Joao Felix, som headede Griezmanns assist i kassen.

Små tyve minutter senere kunne Alvaro Morata lukke kampen, da han efter en flot dribletur sendte en af de mere besynderlige scoringer i kassen til 2-0.

I kampens slutminutter modtog Dominigos Quina også sit andet gule kort, og Elche måtte spille med ni mand, indtil dommeren fløjtede kampen af.

Medie: Atlético Madrid kigger mod Liverpool i jagten på angrebserstatning

I torsdagens øvrige kampe spillede to af Atleticos konkurrenter i toppen af La Liga, Athletic Bilbao og Real Betis, 0-0, mens Girona og Rayo Vallecano endte 2-2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P