
Conte må undevære offensiv profil: En alvorlig skade
Antonio Conte mangler en af sine helt store offensive profiler, når Premier League genoptages den 26. december og fire uger frem.

Han var et af de helt store gennembrud ved VM.
Men brasilianske Richarlison får ikke lov at overføre formen fra slutrunden i Qatar til Premier League – i hvert fald ikke med det samme.
Den 25-årige angriber vendte hjem fra VM med en skade, og i første omgang ventede man på scanningen. Svarene er nu kommet.
Til Tottenhams hjemmeside bekræfter Richarlisons manager, Antonio Conte, at brasilianeren sidder ude de næste tre til fire uger.
– Jeg har talt med lægestaben. De fortalte mig, at vi skal bruge tre til fire uger. Hans skade er alvorlig, fortæller Antonio Conte, og understreger.
– Vi bliver nødt til at vente.
Tottenham genåbner Premier League-sæsonen mandag den 26. december. Her gæster de Brentford kl 13:30.