3F Superligaen

AGF-anfører hylder byens opbakning: Er gået på banen med gåsehud

Patrick Mortensen og resten af AGF's spillere har kæmpet hårdt for at komme ind i top seks i efteråret, men selvom det ikke er sket, har opbakningen været fænomenal, siger han.

AGF's anfører Patrick Mortensen roser opbakningen i Aarhus på Ceres Park
Foto: Ritzau Scanpix

I de seneste tre hjemmekampe i Superligaen har AGF haft mere end 17.000 tilskuere i snit.

Den store opbakning til ‘Byens Hold’ oplevede spillerne til kampene mod FC Midtjylland, Brøndby og slutteligt, inden sæsonen lukkede ned før VM, mod F.C. København.

– Vi snakker jo også om indbyrdes om hvilken fantastisk opbakning, vi har haft. Det er imponerede, hvor mange tilskuere, der er skrabet til i de sidste mange kamp på hjemmebane, siger Patrick Mortensen i et interview med klubbens egen Youtube-kanal.

– Jeg skal ikke være bleg for at erkende, at der da er nogen gange, jeg er gået ud (på banen, red.) med gåsehud. Og det er da tegn på, at der er nogen, der gør det rigtig godt ude på lægterne. Jeg er trods alt ved at være gammel i det her game og har prøvet mange ting. Men at træde ind på Ceres Park, det er sgu fantastisk, lyder det endvidere fra anføreren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P