
Medie: To topklubber lurer på argentinsk VM-vinder i Premier League
Alexis Mac Allister kan være på vej mod et skifte væk fra Brighton, da større klubber nu har meldt deres interesse.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie
Brighton-profilen Alexis Mac Allister spillede en stor slutrunde for Argentina, hvor han fik seks ud af syv kampe for sejrherrerne.
Det har fået interessen til at stige voldsomt for midtbanespilleren, hvor Arsenal og Atlético Madrid skulle være mest konkrette.
Det melder Sky Sports denne onsdag.
Tidligere skulle Tottenham ifølge mediet også have vist interesse for Mac Allister, hvorfor der nok skal blive konkurrence om ham, hvis Brighton beslutter sig for at ville sælge.

Alexis Mac Allister spillede 115 minutter af den nervepirrende VM-finale, hvor Argentina vandt turneringen for tredje gang i historien.