Medie: Liverpool går efter to VM-profiler
Liverpool-manager, Jürgen Klopp, har angiveligt set sig varm på to af profilerne fra det netop overståede VM i Qatar i jagten på at forstærke midtbanen.
Sofyan Amrabat imponerede sammen med Marokko ved VM i Qatar.
Nu linkes han og en anden profil fra VM sammen med Liverpool FC.
Jürgen Klopp skulle allerede have haft samtaler med folkene omkring den marokkanske Fiorentina-spiller. Samtidig går den tyske manager angiveligt også efter den engelske midtbaneprofil Jude Bellingham.
Amrabat har flere bejlere ifølge mediet Foot Mercato, der mener at vide, at der allerede har været en samtale med Klopp og Amrabat-lejren. Den 26-årige midtbanespiller skulle være på blokken i både Tottenham og Atletico Madrid, men han ønsker sig helst til Liverpool.
Sidstnævnte skulle samtidig være interesseret i den engelske midtbanejuvel Jude Bellingham, der er på kontrakt i Borussia Dortmund og også viste sig flot frem for England ved VM i Qatar.
Medie: Tottenham jagter VM-helt som konkurrent til HøjbjergAmrabat har kontrakt med Fiorentina indtil sommeren 2024, og Serie A-klubben forsøger angiveligt at forlænge aftalen. Hvis det ikke lykkedes, skulle Italienerne være åbne for et salg i omegnen af 300 millioner kroner.
Den blot 19-årige Jude Bellinghams aftale med Dortmund udløber først i sommeren 2025, og her vil mange andre storklubber højst sandsynligt også byde sig til.
Storkamp mod Liverpool venter Manchester City: Vi har 4-5 spillere klarVM i Qatar er overstået og allerede torsdag skal Klopp og Liverpool i ilden igen, da holdet skal et smut forbi Etihad Stadium og møde Manchester City i Carabao Cup’ens fjerde runde. Du kan se kampen på 3+ og Viaplay klokken 21.00 torsdag.