VM 2026

Stor fransk avis slagter dansk landsholdsspiller: Kåret som VMs dårligste

Den store franske avis L'Équipe sat startopstillingen for VMs dårligste hold. Og her får en af de danske landsholdsspillere absolut bundkarakter.

Andreas Skov Olsen var den dårligste spiller ved VM, mener L'Équipe.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

VM 2022 i Qatar nåede søndag aften sin ende, da Argentina besejrede Frankrig i VM-finalen og dermed kan kalde sig verdensmestre.

Men for det danske landshold sluttede VM-slutrunden efterhånden for lang tid siden. Allerede den 30. november blev Danmarks VM-skæbne afgjort, da Australien sendte det danske landshold ud af turneringen med en 1-0-sejr.

Nu er det så blevet tid til diverse opsummeringer på VM-slutrunden. Og her har den store franske avis, L’Équipe, besluttet sig for at præsentere den dårligste startopstilling med VM-spillere, der som minimum har været på banen ved to VM-opgør.

Og her er der en enkelt dansker, der har formået at spille sig på holdet. Ifølge L’Équipe præsterede danske Andreas Skov Olsen så skidt, at han er blandt de dårligste ved VM-slutrunden.

Faktisk var det så skidt, at Andreas Skov Olsen har fået lavest karakter af alle 11 spillere på holdet. Således får Skov Olsen karakteren 2,5 ud af 10, mens de resterende spillere på holdet scorer en karakter på minimum 3.

Flere store spillere har sammen med Skov Olsen indfundet sig på holdet. Profiler som walisiske Gareth Bale og belgiske Yannick Carrasco samt flere andre har blandt andet også fået en plads på VM-slutrundens dårligste hold – vurderet af L’Équipe.

Klik på tweetet herunder for at få adgang til den fulde opstilling

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P