VM 2026

Messi løfter sløret for fremtidsplaner efter VM-triumf

Lionel Messi var ekstatisk ovenpå søndagens VM-triumf og afslørede fremtidsplanerne. Nu glæder han sig bare til at vende hjem til Sydamerika.

Argentina er verdensmestre for tredje gang i historien, efter Lionel Messi og kompagni slog Frankrig i VM-finalen på straffesparkskonkurrence
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Argentina og Frankrig leverede et show af format, da VM-finalen 2022 blev spillet søndag eftermiddag og aften.

Banens største stjerne Lionel Messi kunne efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence hæve trofæet over hovedet og feste med de argentinske holdkammerater.

– Det er sindssygt, at det skete sådan her. Jeg ville det utrolig meget. Jeg vidste, at Gud ville give det til mig, det var min fornemmelse, at det ville blive sådan. Nu skal vi sørge for at nyde det, siger Messi til argentinernes Twitter og fortsatte.

– Se på dette trofæ, det er smukt. Vi led meget, men vi klarede det. Jeg kan ikke vente, til vi er i Argentina. Det bliver helt vanvittigt, siger stjernen efter VM-sejren.

Samtidig har den argentinske troldmand løftet sløret for fremtiden. Var det den sidste kamp i Argentina-trøjen?

Mbappé og Messi tager en hver: Her er alle individuelle VM-kåringer

– Nej, jeg dropper ikke Argentinas landshold. Jeg vil fortsætte med at spille som verdensmester, sagde den 35-årige stjerne ifølge 90min.

Messis kontrakt i Paris Saint-Germain udløber til sommer, men Messi har mulighed for at forlænge med et år. PSG-præsident har tidligere sagt, at kontraktsituationen skal diskuteres i januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P