VM 2026

Messi roser Mbappé forud for VM-finalen

Lionel Messi er ikke bleg for at rose holdkammeraten Kylian Mbappé forud for VM-finalen, hvor de endnu engang mødes.

Lionel Messi har kun rosende ord til overs for sin holdkammerat Kylian Mbappé forud for VM-finalen.
Foto: Nir Elias/Reuters/Ritzau Scanpix.

Normalt er vi vant til at se Lionel Messi og Kylian Mbappé på samme hold, når de to verdensstjerner tørner ud for Paris Saint-Germain.

Søndag bliver det dog anderledes, når de to PSG-spillere tørner ud for deres respektive nationer i finalen ved VM-slutrunden i Qatar.

Her gentages VM-braget fra 2018 i Rusland, hvor Mbappé og Frankrig dengang træk sig sejrrigt ud af opgøret mod Messi og Argentina med cifrene 4-3 i franskmændendes favør.

Denne gang er det igen Messi og Mbappé der står som de to største stjerner for hver deres land, og forud for mødet mellem dem, har den argentinske verdensstjerne sat nogle ord på sin franske konkurrent og holdkammerat.

– Kylian er en anderledes spiller, et bæst, der er meget stærk i en-mod-en situationer, som går dybt i rummene, som er meget hurtig, og som scorer rigtig mange mål. Han er en komplet spiller, og han har vist det over flere år. I de kommende år vil han uden tvivl være blandt de bedste, siger den argentinske anfører til mediet TUDN Mexico.

Både Mbappé og Messi har da også været flyvende under VM-slutrunden, hvor begge spillere topper turneringens topscorerliste med fem mål.

Finalen mellem Argentina og Frankrig bliver spillet på søndag den 18. december klokken 16:00 og kan følges direkte på både DR1 og TV 2.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P