Medie: F.C. København i duel med Genk og tyrkisk klub om ny midtbanespiller
F.C. København og Genk er angiveligt på jagt efter den samme midtbanespiller, som til dagligt spiller i rumænske FCSB.
Der er ikke lang tid til, at transfervinduet igen åbner op for handler i europæisk fodbold.
Derfor er rygtemøllen også i fuld sving, og her skulle de forsvarende mestre fra dansk fodbold, F.C. København, nu være meldt på jagt efter en ny midtbanespiller fra Rumænien. Det melder det rumænske medie Fanatik.
Helt konkret skulle der være tale om den 23-årige Adrian Sut, der dog også følges af belgiske Genk og tyrkiske Trabzonspor.
F.C. København er angiveligt på jagt efter en ny central midtbanespiller, efter Carlos Zeca tidligere på sæsonen blev ramt af en alvorlig knæskade.
Der skulle meldes på en pris omkring de 20 millioner kroner for Adrian Sut, der dog virker højt, eftersom den defensive midtbanespiller har kontraktudløb med FCSB til sommer.