
Officielt: Dansk landsholdsbejler skifter Holland ud med Tyskland
Peter Vindahl Jensen skifter Æresdivisionen og AZ Alkmaar ud med et lejeophold i den næstbedste tyske række 2. Bundesliga.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Peter Vindahl Jensen er netop blevet præsenteret i FC Nürnberg, hvor han kommer til på et lejeophold fra den hollandske Æresdivision-klub AZ Alkmaar.
Det bekræfter klubben fra 2. Bundesliga søndag aften på sin hjemmeside, hvor man melder om en lejeaftale for resten af sæsonen.
Den tidligere FC Nordsjælland-målmand har tidligere seks gange været indkaldt til det danske landshold, hvor han dog ikke har opnået debut endnu.