Messi deler nu rekord med argentinsk legende: Tak ‘Bati’
Lionel Messi var ikke sen til at takke sin legendariske landsmand, som han nu deler en unik VM-rekord med.
Fredag aften scorede Lionel Messi på straffespark for Argentina og sendte dermed sit tiende VM-mål i nettet.
Med sine 10 scoringer til VM tangerede Messi samtidig en af de største fodboldlegender i Argentina, Gabriel Batistuta.
Batistuta, der spillede med ved tre slutrunder, lykønskede efter fredagens sejr over Holland sin landsmand med rekorden. Og Messi var ikke sen til at gengælde den hilsen.
– Mange tak, ‘Bati’. Det er en ære at dele rekorden med dig. Og det vigtigste er, at der bliver ved med at være mange mål for landsholdet ved VM, uanset hvem der scorer dem, skrev Messi efterfølgende.
Sidst Batistuta scorede for Argentina var for 20 år siden, da Argentina besejrede Nigeria 1-0 i 2002.
Her kan du se de to angriberes scoringer.
Batistutas mål ved VM-slutrunder:
1994: Tre mål mod Grækenland og et mål mod Rumænien
1998: Et mål mod Japan, tre mål mod Jamaica, et mål mod England
2002: Et mål mod Nigeria
Messis mål ved VM-slutrunder:
2006: Et mål mod Serbien/Montenegro
2010: Messi scorede ikke ved denne slutrunde
2014: Et mål mod Bosnien, et mål mod Iran og to mål mod Nigeria
2018: Et mål mod Nigeria
2022: Et mål mod Saudi-Arabien, et mål mod Mexico, et mål mod Australien og et mål mod Holland