VM 2026

Neymar efter VM-exit: Har ødelagt mig psykisk

Brasiliens helt store stjerne, Neymar, er knust efter fredagens VM-exit. Han skriver nu, at han er blevet psykisk ødelagt.

Neymar, Brasilien, VM 2022, VM Qatar, Neymar er gået psykisk i stykker.

Brasilien måtte højst overraskende forlade VM-slutrunden efter kvartfinalerne, da de fredag aften blev ekspederet ud af Kroatien efter en straffesparkskonkurrence.

Både de brasilianske spillere og fans kunne efterfølgende ses grådkvalte, og der hersker ingen tvivl om, at det har været et hårdt slag for alle i den store fodboldnation.

Få har dog haft et hårdere VM end Brasiliens helt store stjerne, Neymar.

PSG-stjernen måtte således sætte sig på sidelinjen med en forstuvet ankel efter Brasiliens åbningskamp, inden han først vendte tilbage igen i playoff-kampene.

Men det hårdeste slag for Neymar er nu engang Brasiliens VM-exit, der har decideret ødelagt ham psykisk. Det fortæller han i et opslag på Instagram.

– Jeg er psykisk ødelagt. Dette er helt sikkert det nederlag, der har gjort mest ondt.

– Jeg var lammet i de første 10 minutter efter kampen, inden jeg brød ud i gråd – ude af stand til at stoppe. Det kommer til at gøre ondt i lang tid.

– Vi kæmpede til det sidste, og jeg er stolt over mine holdkammerater, fordi der ikke manglede engagement eller dedikation. Denne gruppe fortjente det, Brasilien fortjente det.. Men det var ikke guds vilje, skriver Neymar.

Neymar sår tvivl om landsholdsfremtid: Kan ikke garantere noget

Med sine 30 år kan VM-slutrunden meget vel have været den sidste af sin slags for Neymar, der dog ikke har hverken bekræftet eller udelukket VM-slutrunden i 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P