Bundesligaen

Manuel Neuer er færdig for sæsonen: Har brækket benet på skiferie

Manuel Neuer har spillet sin sidste kamp i denne sæson, da han er kommet galt af sted på skiferie, hvor han har brækket sit ben.

Manuel Neuer har brækket benet og er færdig for denne sæson
Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters/Ritzau Scanpix

Manuel Neuer og Tyskland skuffede fælt ved VM-slutrunden, hvor man allerede var færdige efter gruppespillet.

Det fik den tyske Bayern München-stjerne til at drage på skiferie, hvor det dog er endt i en ren nedtur. Her har Manuel Neuer nemlig brækket sit ben, hvilket betyder, at han er færdig for denne sæson.

Det har Manuel Neuer nemlig selv delt på sin Instagram, som du kan se herunder:

Her skriver han helt konkret:

– Hej alle. Jeg kan sige, at slutningen på året bestemt kunne have gået bedre for mig. Mens jeg prøvede at rense mit hoved på skiferie, brækkede jeg den nederste del af mit ben. Gårsdagens operation gik godt. 

– Mange tak til lægerne! Dog gør det ondt at vide, at jeg ikke kommer til at spille mere i denne sæson, skriver Neuer således i sit opslag. 

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P